|

Vigtigheden af tilsyn i saneringsområder

Hos Dansk MiljøAnalyse vil vi levere den bedste og mest præcise rådgivning baseret på fakta, lovgivning og med størst muligt hensyn til mennesker og miljø. Antagelser og vurderinger skal baseres på og understøttes af fakta.

  • Vi tager hellere en prøve for meget end en prøve for lidt.
  • Vi vil hellere udføre en ekstra undersøgelse end undlade dette for at tilvejebringe tilstrækkelig viden.
  • Vi antager hellere et forsigtighedsprincip end løbe en risiko, der kan forvolde skade eller utryghed.

Tilsyn er vigtigt og må aldrig udelades, hverken i beskrivelser eller i praksis. Det er DMA’s erfaring, at de fleste uhensigtsmæssigheder opstår grundet manglende eller utilstrækkeligt tilsyn, såvel fra entreprenørs som fra bygherre/rådgivers side.

Der skal være tale om et grundigt fagtilsyn, hvor fejl og mangler skal påpeges. men hvor der også kan gives gode råd.

Entreprenør skal føre daglige tilsyn, der er dokumenterede.

Bygherre/rådgiver skal føre dokumenterede tilsyn i det omfang, det vurderes nødvendigt, men dog minimum et tilsyn pr. uge.

Kontrol før aflevering og som frigivelse, skal i bedste fald udføres af både entreprenør og bygherre/rådgiver.

Entreprenør skal udføre den egenkontrol der er beskrevet med rettelig dokumentation. Entreprenør egenkontrol kan være af forskellig karakter og afhænger af det konkrete projekt. Der skal dog være tale om minimum visuel kontrol med dokumentation af dette – evt. sammenholdt med entreprenørens egne renhedsprøver. Disse prøver bør dog ikke, som udgangspunkt, ligge til endelig grund for frigivelse af områder.

Frigivelseskontrol bør udføres af bygherre/rådgiver evt. med assistance fra tredje uvildig part. Frigivelseskontrol er en ekstra kontrol ift. entreprenørkontrollen og skal give bygherre en ekstra sikkerhed. Frigivelseskontrol skal altid indeholde renhedsprøver og må meget gerne udføres sammen med entreprenør men uden påvirkning.

Dansk MiljøAnalyse udfører tilsyn og kontrol men udarbejder også beskrivelser for asbestarbejder samt udfaldskrav for sanering og renhed.