Asbest – sådan gør vi

DMAs principper

Hos Dansk MiljøAnalyse vil vi levere den bedste og mest præcise rådgivning baseret på fakta, lovgivning og med størst muligt hensyn til mennesker og miljø.

• Vi vil hellere udføre en ekstra undersøgelse end undlade dette for at tilvejebringe tilstrækkelig viden.
• Vi antager hellere et forsigtighedsprincip end løber en risiko der kan forvolde skade eller utryghed.

Derfor er nedenstående måden på hvorledes vi prøvetager og rådgiver omkring asbest.

Prøvetagning og analyse

DMA vil altid forbeholde sig retten til selv at vurdere hvor mange prøver og hvor disse udtages. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil det fremgå af afrapporteringen af prøvetagningen.

Hos DMA benytter vi akkrediteret laboratorium under DANAK.

Laboratoriet indgår, flere gange årligt i præstationsprøvninger fra eksterne instanser for på den måde at have så valide analyseresultater som muligt.

Laboratoriet udfører dobbeltbestemmelser på en stor del af analyserne og har også et kvalitetsledelsessystem ISO/IEC 17025.

Materialeprøver

Materialeprøver af asbestmistænkelige materialer udtages altid så skånsomt som muligt.

Ved prøvetagning er det stort set umuligt at undgå brud på asbestfibre. Det er vores faglige vurdering, efter mange årtiers erfaring, at, hvis prøvetagning foregår skånsomt som muligt vil evt. spredning af asbest være ubetydelig og ikke målbar.

Prøvesteder forsøges altid forseglet efter prøvetagning. Og der rengøres i videst muligt omfang.

DMA får altid udført akkrediterede asbestanalyser i materialer ved anvendelse af stereomikroskopi i kombination med polarisationsmikroskopi med dispersionsfarvning for bestemmelse af asbest type i henhold til NIOSH 9002.

Iht. metodebeskrivelsen for analyse af asbest er det DMA’s holdning at asbest ikke er påvist før asbesttypen er bestemt.

Analyseresultater afrapporteres med en vurderet angivelse af asbestindhold i procent.

Geltapeprøver

Geltapeprøver udtages af sedimenteret støv (støv der henligger) på overflader. Dette kan være på vandrette såvel som på lodrette overflader.

En geltapeprøve er ca. 40 cm2 og udtages på en gennemsigtigt klæbefilm.

En geltapeprøve må som udgangspunkt ikke trykkes/duppes ned på flere forskellige steder/overflader. En geltapeprøve repræsenterer den enkelte overflade, og tilsvarende, den er trykket ned på.

Der findes en standard for geltape-prøvetagning (ISO 16000-27), denne følges dog ikke som gængs praksis, da det vil indebære mange flere prøver end der udtages på nuværende tidspunkt. Det er især omkring forholdet at udtage gentagende prøver på samme nedtrykssted indtil der ikke længere kan opsamles støv på prøven. Gængs praksis er at der trykkes én prøve ned på hvert nedtrykssted.

I standarden er der angivelse af minimum antal prøver afhængig af areal – dette er noget der oftest følges. Medmindre der foretaget en anden konkret vurdering – dette kunne vt. Være ift. forskellige typer overflader og konstruktioner.

DMA får altid udført akkrediterede asbestanalyser af gel-tape prøver ved anvendelse af stereomikroskopi i kombination med polarisationsmikroskopi med dispersionsfarvning for bestemmelse af asbest type i henhold til NIOSH 9002 modificeret til geltape.

Iht. metodebeskrivelsen for analyse af asbest er det DMA’s holdning at asbest ikke er påvist før asbesttypen er bestemt.

Analyseresultater afrapporteres ved ja/nej samt evt. kommentar’.

På geltapes kan der typisk påvises asbestfiberbundter større end ca. 30 mikrometer.

Der er ikke en dansk grænseværdi for geltapes. Gængs praksis og forvaltning er, at der er nultolerance ift. fund på geltapes, når disse udføres som renhedskontrol – men der kan være tilfælde hvor princippet fraviges eller der udtages luftprøver som yderligere kontrol/dokumentation.

Der er ved erfaringsmæssige undersøgelser fundet fin sammenhæng mellem ikke at detektere asbest, på et repræsentativt antal geltapeprøver der er kvalificeret udtaget, og overholdes af grænseværdien for luft på 3.000 fibre/m3.

Luftprøver

Måling af asbestfibre i luften foretages ved opsamling af støv fra luft på filtre via luftpumper med et flow der afhænger af forholdende og ønsket eller mulig opsamlingstid samt detektionsgrænse.

Luftprøver udtages, som udgangspunkt, med aggressiv prøvetagning, hvor der blæses på overflader før måling for at ophvirvle de respirable fibre.

Aggressiv ophvirvling foretages for at måle på peak-værdier, som skal simulere det værste man kan eksponeres for. Som supplement kan der udføres luftmålinger under andre forhold/konditioneringer, hvilket dermed kan inddrages i tolkningen af resultater.

Dette følger eksempelvis iht. Guidence for Controlling Asbestos-containing Materials in Buildings. EPA 560/5-85-024, June 1985 og https://archive.epa.gov/region9/toxic/web/pdf/epa-ert-asbestos-sampling-sop-2015.pdf

Målinger kan enten være stationære eller personbårne.

Begge typer følger i videst muligt omfang DS/EN 689:2018+AC:2019.

Asbest i luft bestemmes akkrediteret ved SEM-analyser.

SEM (Scanning Electron Microscopy) metoden kombineret med EDXA (Energy Dispersive X-ray Analysis) kan både identificere fibre med D<0,2 µm og skelne mellem asbest og ikke-asbest fibre. Påvisning og identifikation af fibre bliver dog gradvist mere usikker, efterhånden som fiberbredden reduceres til under 0,2 µm.

Detektionsgrænsen for fiberkoncentrationen afhænger af flow, filtrets størrelse og antal talte felter (graticuler) på filtret.

Detektionsgrænsen for analysen er iht. tællekriteriet fra WHO.

Detektionsgrænser er altid ift. et antal fibre pr. volumenenhed. Der tælles ofte ganske få fibre på en analyse men dette er ikke det samme som en detektionsgrænse, da antal fibre skal omregnes statistisk iht. analysestandarden.

I Danmark er grænseværdien for asbestfibre i luften fastsat til 3.000 fibre/m³ (2026). Det er dog vigtigt at understrege, at denne grænseværdi ikke er det samme som en acceptværdi. I overensstemmelse med Arbejdstilsynets retningslinjer og gældende bekendtgørelser, skal asbestkoncentrationen altid nedbringes til det lavest mulige niveau. Denne fortolkning er bekræftet af Arbejdstilsynets Callcenter (pr. mail) og flugter med både Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer samt AT-vejledning C.0.1-1.

Der findes ikke en grænseværdi for boliger og ikke arbejdsrelateret-eksponering. Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder ud fra retningslinjer/vejledning med en grænseværdi på 1.000 fibre/m³ (dette via deres skrivelser til kommuner om vurderinger), der kan dog være tale om andre værdier i forskellige situationer og det vil være den stedlige kommune der fastsætter dette. Men generelt skal nationale grænseværdier eller anbefalede grænseværdier altid overholdes dette også ift. evt. SBI-anvisninger eller andet teknisk fælleseje.

Iht. retningslinjerne for overholdes af grænseværdier skal man være 1/10-del under gældende grænseværdi på tre på hinanden følgende målinger. Derfor skal værdierne ved luftmålinger, som kontrol efter asbesthåndtering, være under 300 fibre/m3 – og ikke 3000 fibre/m3. Dette tal kan dog være højere, hvis der udføres flere målinger.

B-værdien (det der må udledes fra faste arbejdspladser) er 400 fibre/m³ (verificeret fra Miljøstyrelsen i skrivelse til kommuner og jurister).

DMA anbefaler ikke at benytte luftprøver alene som renhedskontrol, da der er flere forhold omkring dette der kan give udfordringer. Eksempelvis ift. prøvetagningsmetoder med/uden ophvirvling og tolkning af resultat ift. grænseværdi samt overeksponering af filtre med støv. Men dette skal vurderes konkret fra sag til sag.

Jordprøver

Helt generelt har man i Danmark ikke taget stilling til hvilken koncentration af asbest i jord der kan accepteres. Der er udført et projekt for Miljøstyrelsen omkring dette men konklusionen er, at man ikke kan sige noget konkret om, hvor lidt asbest, der må være i jord, før det ikke udgør en sundhedsrisiko.

Der er dog opstået en form for konsensus i regioner og kommuner om at 100 mg/kg er et mål for, hvor meget asbest der må være i jord (og dette naturligvis uden visuelt synlige asbestrester på/i jord)

Der findes flere typer af prøvetagning for screening/kortlægning af asbest i jord.

Der er flere hhv. kvalitative metoder (screening) og kvantitative metoder (kortlægning).

DMA anvender både en kvalitativ metode der består af 5 nedstik i jordoverflade (areal vurderet ud fra de konkrete forhold men oftest indenfor 50 m2) der samles til én samlet prøve som analyseres for asbest, som ved materialeprøveanalyser. Udfaldskrav er her ja eller nej til indhold af asbest.

DMA udfører også kvantitative undersøgelser med akkrediterede analyser.

DMA får udført akkrediterede analyser for asbest i jord i henhold til HSG248 og ISO 22262-2:2014.

Rådgivning

Mulighed for renhed

Det er, som udgangspunkt, DMA’s vurdering, at asbest altid kan fjernes i dets helhed ved rengøring. Det er blot et spørgsmål om omhyggelighed, grundighed og vilje.

Det er ligeledes DMA’s holdning, at det er bygherres ret at foretage egen vurdering af om man ønsker asbest fjernet i dets helhed eller om man vælger en anden løsning.

Den udførende skal, inden denne opstarter på sit asbestarbejde, gøre tydeligt opmærksom på, hvis der er noget denne mener kan være til hinder for et godkendt resultat.

Renhedskontrol er først og fremmest visuelt. Der må, i det område hvor der er håndteret asbest og efterfølgende asbestrengjort, ikke være synligt støv, skidt eller snavs – herunder heller ikke asbestrester. En metode til vurdering af dette kan være ”finger-metoden” hvor man stryger en ren finger over en overflade for at se om der kan stryges støv af denne. Når dette udfaldskrav kan efterleves, kan der udtages renhedsprøver i form af geltapeprøver. Det er DMA’s vurdering, fra erfaringer, at hvis visuelle udfaldskrav efterleves og et repræsentativt antal geltapeprøver ikke viser asbestforekomster, så er grænseværdien i luften ikke overskredet. Der er dermed gjort, hvad der er teknisk-økonomisk muligt og rimeligt for at fjerne asbestpåvirkningen. Bygherre kan dog udover dette vælge at gøre mere – men det er alene op til bygherre at vælge.

Med nye grænseværdier og nyt beskyttelsesniveau for asbest vurderer DMA at det muligvis, i visse tilfælde, ikke længere er tilstrækkeligt at kunne nøjes med to gange asbestrengøring med 24 timers mellemrum – dette skal vurderes og rådgives om på den konkrete sag.

Tilsyn og kontrol

Tilsyn er vigtigt og må aldrig udelades, hverken i beskrivelser eller i praksis, det er DMA’s erfaring, at de fleste uhensigtsmæssigheder opstår grundet manglende eller utilstrækkeligt tilsyn. Det såvel fra entreprenørs som bygherre/rådgivers side.

Der skal være tale om et grundigt fagtilsyn, hvor både fejl og mangler skal påpeges men hvor der også kan gives gode råd.

Entreprenør skal føre daglige tilsyn, der er dokumenterede.

Bygherre/rådgiver skal føre dokumenterede tilsyn, i det omfang det vurderes nødvendigt men dog minimum et tilsyn pr. uge.

Kontrol før aflevering og som frigivelse skal i bedste fald udføres af både entreprenør og bygherre/rådgiver.

Entreprenør skal udføre den egenkontrol, der er beskrevet med rettelig dokumentation. Entreprenør egenkontrol kan være af forskellig karakter og afhænger af det konkrete projekt. Der skal dog være tale om minimum visuel kontrol med dokumentation af dette – evt. sammenholdt med entreprenørens egne renhedsprøver. Disse prøver bør dog ikke, som udgangspunkt, ligge til endelig grund for frigivelse af områder.

Frigivelseskontrol bør udføres af bygherre/rådgiver evt. med assistance fra tredje uvildig part. Frigivelseskontrol er en ekstra kontrol ift. entreprenørkontrollen og skal give bygherre en ekstra sikkerhed. Frigivelseskontrol skal altid indeholde renhedsprøver og må meget gerne udføres sammen med entreprenør men uden påvirkning.

Støv-/fiberbinder/-forsegler

Anvendelse af en binder/forsegler for at minimere risikoen for spredning af asbestfibre kan være en god løsning.

Det må dog aldrig stå i stedet for en grundig asbestrengøring med efterfølgende kontrol.

Binder-/forsegler-løsning er ikke at betragte som en kollektiv løsning, da der kan være mange konsekvenser ved benyttelse af dette samt risiko for at man vurderer asbestrisikoen forkert.

Binder-/forsegler-løsningen kan benyttes på svært tilgængelige steder, hvor rengøring er ekstraordinær vanskelig (snævre hulrum, smalle sprækker og i visse tilfælde meget ru overflader), altså overflader/områder der ikke kan berøres efterfølgende.

Ved brug af binder/forsegler efterlades overflader med potentiel asbest og derfor må disse bundne overflader ikke berøres/bearbejdes i den videre proces, da man derved ellers risikerer at frigive asbestfibre som kan spredes til øvrige områder.

Ved brug af binder/forsegler på isoleringsmaterialer vil evt. bearbejdning af disse materialer medføre frigivelse af både asbestfibre og andre isoleringsfibre. Binder/forsegler vil kunne være med til at nedsætte fiberfrigivelsen i et vist omfang – især hvis materialer ikke berøres.

Der kendes ikke til valid dokumentation for at påføring af binder/forsegler på hele tagflader af bølgeeternit eller skifereternit, forud for fjernelse af disse, har en indvirkning på asbestkoncentrationen i luften eller efterfølgende på overflader.

Fiberbinding/-forsegling af materialer/konstruktioner medfører dermed også, at disse ikke kan genanvende/genbruges, da de betragtes som asbestforurenede. Hvis dette ønskes fraveget skal man have en konkret sagsspecifik tilladelse fra Miljøstyrelsen i form af en afgørelse.

Udførelse af og foranstaltninger ved asbestarbejder

Nedenfor er DMA’s holdning til hvorledes disse typer arbejder, som udgangspunkt, skal udføres. Der skal dog gøres opmærksom på, at der, iht. vores opfattelse, altid skal foretages en konkret vurdering ud fra en helhedsbetragtning og at dette skal dokumenteres ved valide målinger – herunder også målinger af vurderinger der er foretaget, dette for at sikre de udførende samt det omkringliggende miljø.

Det er arbejdsgivers pligt at sørge for, at der er tilstrækkelig og valid dokumentation for at arbejdet udføres arbejdsmiljømæssigt korrekt. Det er endvidere den udførende entreprenørs samt bygherres ansvar at miljøbeskyttelsesloven overholdes ift. spredning af asbest til miljøet.

For at kunne efterleve ordlyden i Asbestbekendtgørelsen, vejledningsteksten på Arbejdstilsynets hjemmeside om foranstaltninger ved asbestarbejder samt Bekendtgørelsen om Miljøbeskyttelse §1 er det DMA’s umiddelbare holdning, at der skal etableres egentlige saneringsområder med undertryk osv. ved støvende samt ved væsentligt støvende arbejder. Hvis dette princip skal fraviges, skal det dokumenteres ved valide målinger at man ikke er over grænseværdien og at asbest ikke spredes til omgivelser.

Det er Dansk MiljøAnalyses opfattelse at asbestarbejde er væsentligt støvende hvis man er to gange over den gældende grænseværdi (det samme som korttidseksponeringsgrænseværdien). Dette er dog ikke bekræftet af myndigheder, der ikek vil forholde sig til hvad begrebet ’væsentligt støvende’ er.

Det er Dansk MiljøAnalyses opfattelse at man efter asbestrengøring skal være væsentligt under grænseværdien, efter en asbesthåndtering, som er 1/10-del af grænseværdien iht. bekendtgørelsen om grænseværdier. Det er ikke DMA bekendt, at der forefindes dokumentation for at befugtning af tagplader og isolering har en effekt på fiberkoncentrationen. Det umiddelbart logiske vil være at befugtning vil hjælpe men logikken og erfaringen fortæller også, at der skal meget store mængder vand til (eternitplader og isolering er mineralske og suger ikke i sig selv vand) eller at der skal være en konstant vandtåge, som dels vil skade bygninger og konstruktioner men som også vil medføre, at der vil ske en asbestforurening af overflader, materialer, konstruktioner og hulrum hvor vandet lander eller løber hen. En vandtåge vil også skabe andre arbejdsmiljømæssige udfordringer og muligvis også udfordringer for værnemidler (filtre i åndedrætsværn).