Sådan gør vi hos DMA

DMAs principper

Hos Dansk MiljøAnalyse vil vi levere den bedste og mest præcise rådgivning baseret på fakta, lovgivning og med størst muligt hensyn til mennesker og miljø.

• Vi tager hellere en prøve for meget end en prøve for lidt.
• Vi vil hellere udføre en ekstra undersøgelse end undlade dette for at tilvejebringe tilstrækkelig viden.
• Vi antager hellere et forsigtighedsprincip end løber en risiko der kan forvolde skade eller utryghed.

Derfor er nedenstående måden på hvorledes vi prøvetager og rådgiver omkring asbest.

Prøvetagning og analyse

DMA vil altid forbeholde sig retten til selv at vurdere hvor mange prøver og hvor disse udtages. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil det fremgå af afrapporteringen af prøvetagningen.

Hos DMA benytter vi akkrediteret laboratorium under DANAK.

Laboratoriet indgår, flere gange årligt i præstationsprøvninger fra eksterne instanser for på den måde at have så valide analyseresultater som muligt.

Laboratoriet udfører dobbeltbestemmelser en stor del af analyserne og har også et kvalitetsledelsessystem ISO/IEC 17025.

Materialeprøver

Materialeprøver af asbestmistænkelige materialer udtages altid så skånsomt som muligt.

Ved prøvetagning er det stort set umuligt at undgå brud på asbestfibre. Det er vores faglige vurdering, efter mange årtiers erfaring, at, hvis prøvetagning foregår skånsomt som muligt vil evt. spredning af asbest være ubetydelig og ikke målbar.

Prøvesteder forsøges altid forseglet efter prøvetagning.

DMA får altid udført akkrediterede asbestanalyser i materialer ved anvendelse af stereomikroskopi i kombination med polarisationsmikroskopi med dispationsfarvning for bestemmelse af asbest type i henhold til NIOSH 9002.

Iht. metodebeskrivelsen for analyse af asbest er det DMA’s holdning at asbest ikke er påvist før asbesttypen er bestemt.

Analyseresultater afrapporteres med en vurderet angivelse af asbestindhold i procent.

Detektionsgrænsen er normalvis 1% afhængig af prøvematerialet.

Geltapeprøver

Geltapeprøver udtages af sedimenteret støv (støv der henligger) på overflader. Dette kan være på vandrette såvel som på lodrette overflader.

En geltapeprøve er ca. 9 cm2 og udtages på en gennemsigtigt klæbefilm der dermed kan analyseres ved gennemlysning.

En geltapeprøve må som udgangspunkt ikke trykkes/duppes ned på flere forskellige steder/overflader. En geltapeprøve repræsenterer den enkelte overflade, og tilsvarende, den er trykket ned på.

Der findes en standard for geltape-prøvetagning (ISO 16000-27), denne følges dog ikke som gængs praksis, da det vil indebære mange flere prøver end der udtages på nuværende tidspunkt. Det er især omkring forholdet at udtage gentagende prøver på samme nedtrykssted indtil der ikke længere kan opsamles støv på prøven. Gængs praksis er at der trykkes én prøve ned på hvert nedtrykssted.

I standarden er der angivelse af minimum antal prøver afhængig af areal – dette er noget der oftest følges. Medmindre der foretaget en anden konkret vurdering.

DMA får altid udført akkrediterede asbestanalyser af gel-tape prøver ved anvendelse af stereomikroskopi i kombination med polarisationsmikroskopi med dispationsfarvning for bestemmelse af asbest type i henhold til NIOSH 9002 modificeret til gel-tape.

Iht. metodebeskrivelsen for analyse af asbest er det DMA’s holdning at asbest ikke er påvist før asbesttypen er bestemt.

Analyseresultater afrapporteres med en vurderet angivelse af støvbelastning/-mængde på prøven samt en forholdsmæssig vurdering af hvor meget af det observerede materiale, på prøven, der er asbest. Dette angivet ved 0-3 plusser (ingen-få-flere-mange).

Angivelsen fortæller, hvor meget materiale der er opsamlet på selve prøven og dermed ikke noget om det generelle rengøringsniveau. Det er således semikvantitative mængder der er angivet på baggrund af mikroskopistens samlede vurdering.

Akkrediteringen omfatter kun den kvalitative del af analysen.

Den umiddelbare detektionsgrænse for denne analyse ligger vurderet på 30-40 mikrometer. Der kan dog ses mindre fibre/fragmenter men disse kan ikke analyseres iht. metode og akkreditering.

Der er ikke en dansk grænseværdi for geltapes. Gængs praksis og forvaltning er, at der er nultolerance ift. fund på geltapes.

Der er ved erfaringsmæssige undersøgelser fundet fin sammenhæng mellem ikke at detektere asbest, på et repræsentativt antal prøver der er kvalificeret udtaget, og overholdes af grænseværdien for luft på 3.000 fibre/m3 (2024).

Luftprøver

Måling af asbestfibre i luften foretages ved opsamling af støv fra luft på filtre via luftpumper med et flow på 10-12 l/min og en pumpetid på 2 timer (ved PCM) og 8 l/min i 2 timer (ved SEM).

Luftprøver udtages med aggressiv prøvetagning, hvor der blæses på overflader før måling for at ophvirvle de respirable fibre.

Aggressiv ophvirvling foretages for at måle på peak-værdier, som skal simulere det værste man kan eksponeres for. Denne prøvetagningsmetode er blevet drøftet med Styrelsen for Patientsikkerhed, Arbejdstilsynet og arbejdsmiljømedicinere der ikke har nogle umiddelbare indvendinger mod dette ift. eksponering og risikovurdering (dette ud fra korrespondance).

Dette eksempelvis iht. Guidence for Controlling Asbestos-containing Materials in Buildings. EPA 560/5-85-024, June 1985 og https://archive.epa.gov/region9/toxic/web/pdf/epa-ert-asbestos-sampling-sop-2015.pdf

Prøvetagningsmetode kan dog justeres iht. ønsker således at det repræsenterer andre simuleringer – dette giver andre tolkninger og forbehold.

Målinger kan enten være stationære eller personbårne.

Begge typer følger i videst muligt omfang DS/EN 689:2018+AC:2019.

Asbest i luft bestemmes akkrediteret ved lysoptisk mikroskopi (PCM fibertælling) i henhold til HSG248 eller ved SEM-analyser.

Alle sikre ikke-asbest fibre er fratalt og er således ikke medtaget i analyseberegningerne – dette gøres ved kombination med flere andre analysemetoder såsom PLM og SEM men det fremgår ikke af afrapportering, da det vil være i modstrid med akkreditering.

Detektionsgrænsen for fiberkoncentrationen afhænger af flow, filtrets størrelse og antal talte felter (graticuler) på filtret.

Detektionsgrænsen for analysen er iht. tællekriteriet fra WHO.

Ved nettofibertælletal under 5 (tælletal – blindværdi) PCM fibre angives resultatet som det beregnede resultat efterfulgt af kommentaren ” Resultatet er under den statistiske detektionsgrænse”. Ved nettofibertælletal på 5 og derover anføres resultatet samt teoretisk konfidensinterval og detektionsgrænse.

I henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse BEK nr. 202 af 21/02/2023 er grænseværdien for asbest i luften 3.000 fibre/m³. Dette er ikke det samme som en acceptværdi, hvilket er skriftligt bekræftet af Arbejdstilsynets Callcenterchef (i mail), og derfor skal man gøre hvad der er muligt for at nedbringe koncentrationen så meget som muligt.

Der findes ikke en grænseværdi for boliger og ikke arbejdsrelateret-eksponering. Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder ud fra retningslinjer/vejledning med en grænseværdi på 1.000 fibre/m³ (dette via deres skrivelser til kommuner om vurderinger), der kan dog være tale om andre værdier i forskellige situationer og det vil være den stedlige kommune der fastsætter dette.

B-værdien (det der må udledes fra faste arbejdspladser) er 400 fibre/m³ (verificeret fra Miljøstyrelsen i skrivelse til kommuner og jurister).

Ved den anvendte akkrediterede og anerkendte PCM-analysemetode tælles der iht. WHO-tællekriterier, hvilket er hvad grænseværdierne er baseret på. Der kan ved denne type tælling ske en overestimering af asbestfibre, da metoden detekterer asbestlignende fibre, der ligger inden for WHO’s tællekriterie. Der er altså tale om et indbygget forsigtighedsprincip, hvilket er fin overensstemmelse med gængs forvaltningspraksis. Der altså tale om et forsigtighedsprincip, der følger kravet i bekendtgørelser.

Asbestkoncentration i luft kan også undersøges ved brug af SEM og opsamling på en anden type (guld-coated) filter.

SEM (Scanning Electron Microscopy) metoden kombineret med EDXA (Energy Dispersive X-ray Analysis) kan både identificere fibre med D<0,2 µm og skelne mellem asbest og ikke-asbest fibre. Påvisning og identifikation af fibre bliver dog gradvist mere usikker, efterhånden som fiberbredden reduceres til under 0,2 µm.

DMA anbefaler ikke at benytte luftprøver som renhedskontrol, da der er flere forhold omkring dette der kan give udfordringer. Eksempelvis prøvetagningsmetoder med/uden ophvirvling og tolkning af resultat ift. grænseværdi.

Det er DMA’s klare opfattelse at asbestanalyser af luftmålinger ikke kan udføres som NIOSH 9002 (PLM).

Det er DMA’s klare opfattelse at der ikke findes en udvidet tællemetode beskrevet i DS2169 (verificeret fra Dansk Standard).

Jordprøver

Helt generelt har man i Danmark ikke taget stilling til hvilken koncentration af asbest i jord der kan accepteres. Der er udført et projekt for Miljøstyrelsen omkring dette men konklusionen er, at man ikke kan sige noget konkret om, hvor lidt asbest, der må være i jord, før det ikke udgør en sundhedsrisiko.

Der er dog opstået en form for konsensus i nogle regioner og kommuner om at 100 mg/kg er et mål for, hvor meget asbest der må være i jord (og naturligvis uden visuelt synlige asbestrester)

Der findes flere typer af prøvetagning for screening/kortlægning af asbest i jord.

Der er flere hhv. kvalitative metoder (screening) og kvantitative metoder (kortlægning).

DMA anvender både en kvalitativ metode der består af 5 nedstik i jordoverflade (areal vurderet ud fra de konkrete forhold men oftest indenfor 50 m2) der samles til én samlet prøve som analyseres for asbest, som ved materialeprøveanalyser. Udfaldskrav er her ja eller nej til indhold af asbest.

DMA’s kvantitativ metode følger HSG 248 med modificering.

Rådgivning

Mulighed for renhed

Det er altid, som udgangspunkt, DMA’s vurdering, at asbest kan fjernes i dets helhed ved rengøring. Det er blot et spørgsmål om omhyggelighed, grundighed og vilje.

Det er ligeledes DMA’s holdning, at det er bygherres ret at foretage egen vurdering af om man ønsker asbest fjernet i dets helhed eller om man vælger en anden løsning.

Den udførende skal inden denne opstarter på sit asbestarbejde gøre tydeligt opmærksom på, hvis der er noget denne mener kan være til hinder for et godkendt resultat.

Renhedskontrol er først og fremmest visuelt. Der må, i det område hvor der er håndteret asbest og efterfølgende asbestrengjort, ikke være synligt støv, skidt eller snavs – herunder heller ikke asbestrester. En metode til vurdering af dette kan være finger-metoden hvor man stryger en ren finger over en overflade for at se om der kan stryges støv af denne. Når dette udfaldskrav kan efterleves, kan der udtages renhedsprøver i form af geltapeprøver. Det er DMA’s vurdering, fra erfaringer, at hvis visuelle udfaldskrav efterleves og et repræsentativt antal geltapeprøver ikke viser asbestforekomster, så er grænseværdien i luften ikke overskredet. Der er dermed gjort, hvad der er teknisk-økonomisk muligt og rimeligt for at fjerne asbestpåvirkningen. Bygherre kan dog udover dette vælge at gøre mere – men det er alene op til bygherre at vælge.

Med nye grænseværdier og nyt beskyttelsesniveau for asbest vurderer DMA at det muligvis i visse tilfælde ikke længere er tilstrækkeligt at kunne nøjes med to gange asbestrengøring med 24 timers mellemrum – dette skal vurderes og rådgives om på den konkrete sag.

Tilsyn og kontrol

Tilsyn er vigtigt og må aldrig udelades, hverken i beskrivelser eller i praksis, det er DMA’s erfaring, at de fleste uhensigtsmæssigheder opstår grundet manglende eller utilstrækkeligt tilsyn. Det såvel fra entreprenørs som bygherre/rådgivers side.

Der skal være tale om et grundigt fagtilsyn, hvor både fejl og mangler skal påpeges men hvor der også kan gives gode råd.

Entreprenør skal føre daglige tilsyn, der er dokumenterede.

Bygherre/rådgiver skal føre dokumenterede tilsyn, i det omfang det vurderes nødvendigt men dog minimum et tilsyn pr. uge.

Kontrol før aflevering og som frigivelse skal i bedste fald udføres af både entreprenør og bygherre/rådgiver.

Entreprenør skal udføre den egenkontrol, der er beskrevet med rettelig dokumentation. Entreprenør egenkontrol kan være af forskellig karakter og afhænger af det konkrete projekt. Der skal dog være tale om minimum visuel kontrol med dokumentation af dette – evt. sammenholdt med entreprenørens egne renhedsprøver. Disse prøver bør dog ikke, som udgangspunkt, ligge til endelig grund for frigivelse af områder.

Frigivelseskontrol bør udføres af bygherre/rådgiver evt. med assistance fra tredje uvildig part. Frigivelseskontrol er en ekstra kontrol ift. entreprenørkontrollen og skal give bygherre en ekstra sikkerhed. Frigivelseskontrol skal altid indeholde renhedsprøver og må meget gerne udføres sammen med entreprenør men uden påvirkning.

Støv-/fiberbinder

Anvendelse af en binder for at minimere risikoen for spredning af asbestfibre kan være en god løsning.

Det må dog aldrig stå i stedet for en grundig asbestrengøring med efterfølgende kontrol.

Binder-løsning er ikke at betragte som en kollektiv løsning, da der kan være mange konsekvenser ved benyttelse af dette samt risiko for at man vurderer asbestrisikoen forkert.

Binder-løsningen kan benyttes på svært tilgængelige steder, hvor rengøring er ekstraordinær vanskelig (snævre hulrum, smalle sprækker og i visse tilfælde meget ru overflader), altså overflader/områder der ikke kan berøres efterfølgende.

Ved brug af binder efterlades overflader med potentiel asbest og derfor må disse bundne overflader ikke berøres i den videre proces, da man derved ellers risikerer at få bindervæske med asbestfibre på sig som kan spredes til øvrige områder.

Ved brug af binder på isoleringsmaterialer vil evt. bearbejdning af disse materialer medføre frigivelse af både asbestfibre og andre isoleringsfibre. Binder vil kunne være med til at nedsætte fiberfrigivelsen i et vist omfang.

DMA har ikke set dokumentation for at påføring af binder på hele tagflader af bølgeeternit eller skifereternit, forud for fjernelse af disse, har en indvirkning på asbestkoncentrationen i luften eller efterfølgende på overflader.

Fiberbinding af materialer/konstruktioner medfører dermed også, at disse ikke kan genanvende/genbruges, da de betragtes som asbestforurenede.

Udførelse af og foranstaltninger ved asbestarbejder

Nedenfor er DMA’s holdning til hvorledes disse typer arbejder, som udgangspunkt, skal udføres. Der skal dog gøres opmærksom på, at der, iht. vores opfattelse, altid skal foretages en konkret vurdering ud fra en helhedsbetragtning og at dette skal dokumenteres ved valide målinger – herunder også målinger af vurderinger der er foretaget, dette for at sikre de udførende samt det omkringliggende miljø.

Det er arbejdsgivers pligt at sørge for, at der er tilstrækkelig og valid dokumentation for at arbejdet udføres arbejdsmiljømæssigt korrekt. Det er endvidere den udførende entreprenørs ansvar at miljøbeskyttelsesloven overholdes ift. spredning af asbest til miljøet.

For at kunne efterleve ordlyden i Asbestbekendtgørelsens §9, vejledningsteksten på Arbejdstilsynets hjemmeside om foranstaltninger ved asbestarbejder (Selvom der ikke forekommer asbeststøv i væsentligt omfang, er det ofte nødvendigt at afskærme arbejdsområdet for at beskytte personer i omgivelserne mod udsættelse for asbeststøv.), og om kontrol rengøring ved afslutning (Slutrengøringen foretages først ved støvsugning og herefter vådrengøring af alle overflader…) samt Bekendtgørelsen om Miljøbeskyttelse §1 er det DMA’s umiddelbare holdning, at der skal etableres egentlige saneringsområder med undertryk osv. ved støvende samt ved væsentligt støvende arbejder. Hvis dette princip skal fraviges, skal det dokumenteres ved valide målinger at man ikke er over grænseværdien.

Det er ikke DMA bekendt, at der forefindes dokumentation for at befugtning af tagplader og isolering har en effekt på fiberkoncentrationen. Det umiddelbart logiske vil være at befugtning vil hjælpe men logikken og erfaringen fortæller også, at der skal meget store mængder vand til (eternitplader og isolering er mineralske og suger ikke i sig selv vand) eller at der skal være en konstant vandtåge, som dels vil skade bygninger og konstruktioner men som også vil medføre, at der vil ske en asbestforurening af overflader, materialer, konstruktioner og hulrum hvor vandet lander eller løber hen. En vandtåge vil også skabe andre arbejdsmiljømæssige udfordringer og muligvis også udfordringer for værnemidler (filtre i åndedrætsværn).

Lavt støvende arbejder

Definitionen for lavt støvende asbestarbejder findes i Asbestbekendtgørelsen Kapitel 2, §5. Samt på Arbejdstilsynets hjemmeside med vejledning Asbestarbejde med lavt støvniveau – Arbejdstilsynet (at.dk)

Af dette fremgår det, at en luftkoncentration på eksempelvis 300 fibre/m3 betragtes som lavt støvniveau.

Ved koncentrationer på eller under dette skal arbejdet udføres efter reglerne i asbestbekendtgørelsen. Dog kan der ses bort fra følgende krav:

• Anmeldelse af asbestarbejde til Arbejdstilsynet.
• Adgang til to omklædningsrum adskilt af et baderum.
• Registrering af oplysninger om enhver ansat, der udfører asbestarbejde, i en protokol.
• Adgang til en helbredsundersøgelse for ansatte, der udfører asbestarbejde.

Støvende arbejder

Dette er ikke klart defineret (november 2024). Men DMA vurderer og har den faglige holdning, at det er arbejder ved koncentrationer mellem 300 fibre/m3 til 3000 fibre/m3.

Dette ud fra tidligere beskrevne principper.

Arbejdet i dette tilfælde udføres efter reglerne i asbestbekendtgørelsen med undtagelse af den specifikke ordlyd i §13, stk. 3.

Af §9 i Asbestbekendtgørelsen fremgår det derudover at:

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres på en sådan måde at det i videst omfang sikres, at personerne på arbejdsstedet eller i omgivelserne ikke udsættes for eller kan blive udsat for asbeststøv.

Dette vil ift. DMA’s vurdering betyde at arbejdsområdet skal være afskærmet i et sådant omfang at asbestfibre ikke spredes nemt.

Væsentligt støvende arbejder

Dette er ikke klart defineret (november 2024). Men DMA vurderer og har den faglige holdning, at det er arbejder ved koncentrationer over 3000 fibre/m3, da man derved er over den gældende danske grænseværdi, der må være anlagt iht. et øget beskyttelsesniveau ift. tidligere langt højere grænseværdier.

Dette ud fra tidligere beskrevne principper samt svar fra Arbejdstilsynets Callcenterchef.

Arbejdet i dette tilfælde udføres efter reglerne i asbestbekendtgørelsen uden undtagelser.