Ressourcer/Bygge- og anlægsaffald
Klodens ressourcer er knappe derfor skal vi passe på dem og genbruge og genanvende så meget som muligt.
Få hjælp til affalds-, ressource-, miljø- og arbejdsmiljøprocesser
Dansk MiljøAnalyse udfører ressourcescreeninger og -kortlægninger. Vi udarbejder ansøgninger om selektiv nedrivning samt tilhørende dokumenter i form af standardiserede nedrivningsplaner, affaldshåndteringsplaner, arbejdsmiljøbeskrivelser og kvalitetssikring.
Vi har flere miljø-og-ressourcekoordinatorer (MRK’er) og har årtiers erfaring med at planlægge affalds-, ressource-, miljø- og arbejdsmiljøprocesser ud fra en entreprenant tilgang med fokus på værdi for alle involverede.
Du skal anmelde dit affald fra bygge- og anlægsarbejde til din kommunale myndighed senest 2 uger før opstart af bygge- eller renoveringsprojektet.
Vi kan blandt andet hjælpe dig med:
- Udarbejdelse og indsendelse af affaldsanmeldelse, samt stå for al dialog med myndighederne.
- Udregning af affaldsmængder og kortlægning af mængder opdelt i sorterede fraktioner.
- Dialog med den kommunale myndighed før, under og efter opstart af dit nedrivnings-eller renoveringsprojekt.
- Tilsyn på byggepladsen for at sikre, at affaldet bliver sorteret, opbevaret og håndteret i overensstemmelse med den indsendte affaldsanmeldelse.
- Afsluttende kontrol og kvalitetssikring af blandt andet affaldsmængder og anden relevant dokumentation.
- Renhedskontrol af sanerede materialer for at dokumentere, at materialerne kan genanvendes som rene materialer.
VI KAN HJÆLPE MED AT GENANVENDE MATERIALER MED FOKUS PÅ:
- Alternative genanvendelsesmuligheder, fx muligheden for at tænke cirkulær økonomi ind i projektet.
- Mulighed for betinget genanvendelse af forurenede materialer.
Derudover kan vi tilbyde dig at føre tilsyn i forbindelse med miljøsanering og nedrivning, samt kortlægge eventuelle miljøfarlige stoffer i de kasserede byggematerialer.
Håndtering af bygge- og anlægsaffald
Bygge- og anlægsaffaldet tilhører som udgangspunkt bygherren, og det er derfor bygherres ansvar, at den pågældende affaldshåndtering, herunder den løbende sortering af affaldet på byggepladsen, samt bortskaffelse og anmeldelse af byggeaffaldet, bliver foretaget i overensstemmelse med lovgivningen. Bygherre er ejeren af bygningen, ved privat ejendom er det altså husejer, der i sidste ende er ansvarlig for at loven bliver overholdt.
Mange er ikke klar over, at det er op til den enkelte kommune at fastsætte retningslinjer for affaldsklassificering for langt de fleste miljøskadelige stoffer. Der kan derfor være væsentlig forskel på reglerne fra kommune til kommune, og det kan ofte være svært at få overblik over forskellighederne. Vi kan blandt andet hjælpe dig med at få klarlagt hvilke regler, der gælder i den kommune du bor i.

