Kvantitativ analyse vs. Screenings analyse for klorerede paraffiner (KP)
Hos Dansk MiljøAnalyse er det ikke muligt at bestille screening for KP, men vi ved at nogle af vores kollegaer i laboratoriebranchen tilbyder det. Vi vil derfor gerne forklare, hvorfor vi ikke tilbyder screeningen, herunder hvilke risici vi ser forbundet med at udføre en screenings analyse, frem for en kvantitativ analyse.
KP har typisk været anvendt som blødgører på samme måde som PCB, og de prøver der kan indeholde KP vil typisk også skulle undersøges for PCB. Ved en GC-MS analyse for PCB vil indhold af kortkædede KP give et genkendeligt ”mønster” i kromatogrammet som illustreret i Figur 1. Hvis vi observerer KP ”mønster” i forbindelse med en PCB-analyse, vil der for prøven være angivet en kommentar omkring forøget usikkerhed på PCB-resultatet. En meget lille mængde PCB i prøven vil nemlig risikere at forsvinde i KP ”mønstret”. Det er således af hensyn til kvaliteten af PCB analysen, at vi informerer om eventuel tilstedeværelse af KP.
Til sammenligning vil en prøve med et lavt indhold af mellemkædede KP (Figur 2) ikke give anledning til noget genkendeligt ”mønster” i kromatogrammet for PCB-analysen. Der skal være et ret højt indhold af mellemkædede KP for at det vil kunne ses i PCB-analysen. Screening for mellemkædede KP vil derfor ikke give mening, i forhold til at sikre, at indholdet ikke er over grænseværdien på 0,25%.
Hvis man kombinerer de to kromatogrammer i samme billede (Figur 3), bliver forskellen meget tydelig. Det vil være umuligt på baggrund af det blå kromatogram at konkludere en tilstedeværelse af mellemkædede-KP i prøven.
Udover at der er en væsentlig risiko for at prøver med mellemkædede KP ikke vil blive fanget ved screeningen, har vi generelt et forbehold mod at lave screeningsanalyser frem for kvantitative analyser. En screeningsanalyse kræver i vores optik stort set lige så meget kvalitetssikring som en kvantitativ analyse, og i princippet bør den også være akkrediteret. Det er nødvendigt at kende detektionsgrænsen for screeningsanalysen, for at sikre at prøver ikke ”frikendes” for KP, på baggrund af en for høj detektionsgrænse.
