Fakta om asbest-problematikker og fordele ved gode løsninger

Lad os få fakta på bordet og træffe foranstaltninger på baggrund af disse i stedet for på baggrund af antagelser, gisninger og fejlagtige tolkninger. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert men der noget, der er bedre end andet, når det kommer til løsninger.

Herunder oplistes fakta og gode løsninger

Pkt. 1

Der er ingen dokumentation i form af offentligt tilgængelige målinger eller projekter for at befugtning i ’mange tilfælde’ kan medføre at man kan fjerne tagplader så støvsvagt, at der ikke er tale om væsentligt støvende arbejder, som det fremgår på Arbejdstilsynets vejledningshjemmeside (23. november 2024).

En befugtning i en grad, der muligvis vil nedbringe asbestkoncentrationen i luften, vil med al sandsynlighed medføre skader på konstruktioner/bygninger og den efterfølgende rengøring vil yderligere vanskeliggøres. Resultaterne i DMA’s AT-projekt viser bestemt ikke, at man i ’mange tilfælde’ kan befugte sig ud af et asbestfiberproblem. De viser, at ved særlige tilfælde (skure på minkfarme efter flere dages regnvejr, i fri luft, med brug af støvbinder og med målinger over tagfladen), så kan man muligvis undgå, at det er væsentligt støvende. Men på samme hold målinger vises det også, at hvis man måler i højde med tagfladen, så er der op 11.000 fibre/m3 luft.

Pkt. 2

Asbestfibre kan ikke selv finde ud af, at de ikke må bevæge sig længere end til en ’afgrænsning af et asbestarbejdsområde’ eller til at de ikke må bevæge sig igennem en afskærmning der ’ikke nødvendigvis er støvtæt’, som det fremgår på Arbejdstilsynets vejledningshjemmeside (23. november 2024). Asbestfibre stopper ikke ved en kasseskærm på et stillads eller en ikke-tæt afskærmning.

Pkt. 3

B-værdien for asbest i luft, udledt fra faste arbejdspladser, er på 400 fibre/m3 luft, det er det samme, som en luftrenser med HEPA-filter må udlede fra et saneringsområde.

Styrelsen for Patientsikkerhed henholder sig til norske og hollandske grænseværdi, som er på 1.000 fibre/m3 luft.

Hvorfor kan nogle myndigheder så tillade, at der spredes langt større asbestfiberkoncentrationer fra processer, der med simple, virksomme og velafprøvede metoder meget nemt kan undgås? Det giver ingen samfunds- eller miljømæssig mening.

Pkt. 4

På DMA’s AT-projekt blev der i 80% af målingerne, ved fjernelse af tagplader og underliggende isolering, målt fra 6.000 fibre/m3 eller over. Altså mere end to gange den gældende grænseværdi – også ved yderst skånsom fjernelse (her blev der målt mellem 7.000-10.000 fibre/m3). DMA er ikke bekendt med, at man andre steder i arbejdsmiljø- eller miljøbeskyttelsesloven kan tillade værdier, der er to gange (eller mere) over gældende grænseværdi.

Der blev målt koncentrationer, over gældende grænseværdi, i afstande på op til 3-5 meter fra processen i fri luft.

Pkt. 5

Ved målinger på projekter, DMA har været involveret i, med nedtagning efter påføring af fiberbinder (der blev brugt så meget, at det trængte ned i underliggende boliger) målte DMA fra 18.000 og op over 100.000 fibre/m3 luft. Der er altså ingen målbar effekt set ift. og sammenlignet med resultaterne fra AT-projektet.

Pkt. 6

På ASBYG projektet for Arbejdsmiljøforskningsfonden udført af NFA, Aalborg Universitetshospital og JobLife viste resultaterne at:

• Der er betydelig påvirkning med asbest ved rengøring af asbest
• På 3 ud af 5 sites blev der målt koncentrationer over den gældende grænseværdi (1-5 gange) på de personbårne målinger
• Der er en høj fortyndingsrate for asbestkoncentrationen i luften

Pkt. 7

Tidligere var grænseværdierne historisk på 1.000.000 og senere 100.000 fibre/m3 luft. Nu er den på 3.000 fibre/m3 luft.

Der er DMA bekendt aldrig målt 1.000.000 fibre/m3 luft på en byggeplads.

DMA har målt op til 100.000 fibre ved fjernelse af tagplader og isolering.

Så med de historiske grænseværdier, har det være utopi og teori at tale om koncentrationer væsentligt over disse værdier. Men når man kommer ned på 3.000 fibre/m3 luft, som grænseværdien er på nu, så er det en anden snak.

På Arbejdstilsynet vejledningshjemmeside (Nedrivning, hvor der forekommer asbeststøv i væsentligt omfang – Arbejdstilsynet d. 20-11-2024) fremgår der følgende:

Kravet om afskærmning af arbejdsområder, hvor der forekommer ”asbeststøv i væsentligt omfang”, har i lidt forskellig ordlyd eksisteret siden 1979, og der er derfor tale om en velkendt regel, som virksomheder, der udfører nedrivning, har skullet efterleve i mange år. Der er gennem tiden etableret en praksis i Arbejdstilsynet og branchen for, hvornår der ved nedrivning af asbest skal etableres støvtæt afskærmning med sluse og undertryk. Kravet gælder for nedrivning af såvel indvendigt som udvendigt anvendt asbest.

Da der dermed er tale om en historisk viden/bestemmelse/praksis, må det rettelig også være med baggrund i den/de på daværende tidspunkt gældende grænseværdier. I 1979 og til 2022 100.000 fibre/m3 luft.

Branchens og Arbejdstilsynets praksis på området er altså baseret på en værdi, der er 33 gange højere end tilfældet er nu – hvorfor praksis selvsagt må revideres med så markant en ændring af en grænseværdi.

Tidligere kunne man principielt måle op til og tillade koncentrationer på 99.999 fibre/m3, hvis alt teknisk muligt var gjort for at nedbringe dette.

Man kunne også tage en mere restriktiv tilgang til det og sige at 10.000 fibre/m3 luft var tilladeligt. Dette er en værdi, der meget nemt overstiges, viser alle målinger nu, og derfor er der behov for praksisændring.

Pkt. 8

Der er gode tekniske løsninger på at hindre, at asbestfibre spredes til det omkringliggende miljø, ved håndtering af asbestholdige materialer, med risiko for udsættelse for personer heri samt med risiko for en generel forurening med asbest i luften. Altså med en risiko for at baggrundsniveauet, for asbest i udeluften, vil øges. Løsningerne tilgodeser også den øvrige sikkerhed og fremdrift på et projekt.

Det er bemærkelsesværdigt, at man ved f.eks. PCB-håndtering gør sig stor umage og bruger mange ressourcer på at hindre spredning af PCB, når tilfældet tydeligvis ikke er det samme for asbest. Men det beror muligvis, og umiddelbart vurderet på, at der ikke er fuld konsistens i bekendtgørelser og vejledningsmateriale samt på, at man har negligeret/overset, at tidligere grænseværdier har medført en anden praksis end tilfældet er, når grænseværdier markant reduceres.

Så hvorfor ikke benytte de gode tekniske muligheder og sørge for at risikoen fjernes?

Det er meget svært at finde et arbejdsmiljø- eller miljømæssigt argument for, hvorfor man ikke regelsætter og vejleder efter de gode tekniske løsninger.

Fordele ved at benytte de gode effektive tekniske løsninger

• Sektionering: Der er tale om et saneringsområde under en totaloverdækning. Saneringsområde kan opdeles i mindre sektioner således at evt. utilstrækkelig renhed ikke forhindrer at hele området skal rengøres på ny, men der kan arbejdes videre i andre dele af sektionerne.
• Vejrforhold: Der er mindre risiko for at vejrforhold vil hindre arbejder på tagfladen – både ved saneringen men også i den videre proces. Desuden er en totaloverdækning langt mere sikker ift. at sikre mod kraftigt regn/skybrud, hvilket der vil komme mere af fremtidigt.
• Spredning af asbest, til rum under tagflade, via utætheder i loftkonstruktionen: Eftersom der etableres et kraftigt undertryk (luftskifte minimum 10 gange pr. time), der blæses ud fra området via effektive HEPA-filtre, vil evt. frie asbestfibre med meget lidt sandsynlighed kunne spredes til underliggende rum i bygning.
• Rengøring: Det er erfaringsmæssigt meget nemmere at få asbestrengjort saneringsområdet, når der er tale om et tæt undertrykssat saneringsområde med mindre volumen end tilfældet vil være under en fuld totaloverdækning. Det er er også langt nemmere at efterleve kravet om at rengøre hele området og alle dets flader når området er afgrænset.
• Uforudsete hændelser: Der er større sikkerhed for at uforudsete hændelser under saneringen kan håndteres hurtigt og effektiv hvorved man undgår en evt. større rengøring/oprensning. Desuden kan processer der frigiver større mængder støv (f.eks. knæk af pladematerialer der ikke lader sig fjerne uden dette eller fordi de er for store/tunge til at kunne håndteres) langt nemmere udføres og forsvares, da højeste beskyttelsesforanstaltning allerede er etableret.
• Udførelsesfrihed: Det er muligt at foretage en hurtigere demontering af tagplader og opsamling af isolering samt behov for mindre mandskab til dette, da der eksempelvis ikke skal anvendes tre mand til demontering af plader.
• Sikring af spredning til omgivende miljø: Det er muligt, uden diskussion og tvivl, at efterleve §9 i Asbestbekendtgørelsen samt §1 i Bekendtgørelsen om lov om miljøbeskyttelse samt at efterleve det tvivlsomme krav om at man ’skal afskærme området for at beskytte personer i omgivelserne for udsættelse for asbeststøv, men at dette ikke nødvendigvis skal være med støvtæt afskærmning’.
• Tryghed: Alle erfaringer viser at det giver øget tryghed når asbestarbejder udføres med højeste grad af sikkerhed og foranstaltninger. Der er tale om specialistarbejde hvor brugere, borgere og myndigheder har stort fokus på risikoen ved arbejdet og hvor muligheden for fejl/uhensigtsmæssigheder er meget lille i folke- og mediedomstolens øjne.
• Økonomi: Der er grundet alle de ovenstående beskrevne forhold økonomiske fordele ved at benytte de gode tekniske løsninger