Miljøscreening af bygninger og privathuse

I forbindelse med ombygninger eller nedrivning af parcelhuse, andre privathuse eller mindre bygninger over 10 m2, har man som bygherre (den der ejer bygningen) pligt til at få foretaget miljøscreening af bygninger, med henblik på om der skulle være miljøskadelige stoffer i dele af byggeriet.

Der skal ifølge loven foretages screening for asbest, PCB, klorerede paraffiner (KP’er), tungmetaller, PAH’er (tjærestoffer) og olie.

Som udgangspunkt gælder forpligtelsen på alle huse, hvor der har været tilbygget, ombygget eller lignende. Men i huse der er bygget mellem 1950 – 1977 er der størst risiko, for at finde bygningsdele der indeholder nogle af de skadelige stoffer.

Arbejdet med screening og prøvetagning bør udføres af erfarne prøvetagere og rådgivere, og analysearbejdet bør efterfølgende foretages af et akkrediteret laboratorium.

Hvad er miljøscreening?indledende prøvetagning

Udover asbest screening og pcb screening, omhandler den danske lov om miljøscreening krav til bygherre om screening af adskillige andre skadelige stoffer, i forbindelse med ombygning eller nedrivning af bygninger eller bygningsdele.

Bygherre skal udfylde et forudefineret miljøscreening skema, og lægge en plan for arbejdet. Både kommunen og entreprenøren på byggeprojektet skal adviseres om forekomst af PCB og andre materialer med koncentrationer af miljøfarlige stoffer, der ligger over grænsen for farligt affald. Adviseringen til kommune skal også indeholde information hvor meget og hvilke typer affald arbejdet vil medføre, og skal anmeldes senest 2 uger inden påbegyndelse.

Det er muligt for bygherre at overlade ovenstående arbejde til entreprenøren, men det er altid bygherre, der er ansvarlig for at lovgivningen overholdes.

Miljøscreeningen foretages ved stikprøver fra materialer der indgår i de bygningsdele, der enten skal nedrives eller ombygges, og som erfaringsmæssigt kan indeholde miljøfarlige stoffer.

Stikprøverne bliver foretaget på synlige overflader i bygningsdelen. Det kan være i fugemasse, fliser, træværk, mur, beton og andet, som enten typisk indeholder nogle af de skadelige stoffer, eller hvor indsivning fra tilstødende materialer kan have fundet sted. Prøvetagningen efterlader så vidt muligt ikke destruktive indgreb i konstruktioner.

Miljøscreening og kortlægning af miljøskadelige stoffer

I flere tilfælde vil den indledende miljøscreening være nok til at kunne lave en generalisering over forekomsten af skadelige stoffer i bygningsdele, og byggeriet vil kunne påbegyndes kort efter.

I mere omfattende sager kan en uddybende undersøgelse, efterfølgende være nødvendig. Denne undersøgelse kaldes en kortlægning, og indeholder blandt andet både angivelse af mængder på miljøfarlige stoffer, og indtrængningsdybde på indsivning i eksempelvis murværk og beton.

Guide til miljøscreening for husejer eller bygherre

Vi har lavet en overskuelig guide til dig, der trin for trin tager dig gennem processen, så du hurtigere og nemmere kan komme i gang med dit planlagte byggearbejde.
Det her skal du som husejer/bygherre gøre:

  • Få en nedrivningstilladelse hos kommunen*
  • Udfylde miljøscreening skema (downloades fra din kommunes website)
  • Vi laver prøvetagninger og beregner affaldsmængder
  • Du anmelder affaldsmængde og typer til kommunen
  • Du fremsender dokumentation til kommunen på korrekt affaldshåndtering

*Gælder ikke ombygning/udbygninger, hvor der ikke nedrives bygningsdele.

Det kan virke som en uoverskuelig opgave, når man står midt i bygge- eller ombygningsplaner, at skulle forholde sig til at bruge tid og penge på en miljøscreening, og korrekt håndtering af arbejdsproces og bortskaffelse af affald indeholdende skadelige stoffer.

Men udover din pligt til at følge processen som foreskrevet, er det også vigtigt at du forholder dig til det sundhedsskadelige indeklima, der kan være i et hus, hvor disse ting ikke er håndteret korrekt.

Ydermere ender mange husejere ud med en endnu større regning, når de skal skille sig af med giftigt affald, ved nedrivninger og ombygninger, hvor der ikke er foretaget miljøscreening, samt en efterfølgende planlægning af arbejdet og affaldsbortskaffelse.

Hvad koster en miljøscreening?

Da næsten alle ældre huse er forskellige, kan det være svært at give en fast miljøscreening pris.

Men som udgangspunkt koster det 10.000 kr. ex moms. Prisen er for miljøscreening med prøvetagning og analyse af 10-12 prøver, samt udarbejdelse af en miljøscreeningsrapport indeholdende fotodokumentation.

Typisk kræver en større ejendom med flere typer byggematerialer og overflader, flere prøvetagninger, og miljøscreeningen vil dermed koste mere.

Prisen vil reguleres ud fra den konkrete opgave.

Hvordan gør du?

Står du overfor en ombygning eller en nedrivning, så kontakt os nu.

Så hjælper vi dig gennem forløbet, så du hurtigst muligt kan komme videre med dine planer.

Vi har mange års erfaring med miljøscreening og prøvetagning, og mulighed for at yde hurtig ekspedition, da vi har rådgivning og akkrediteret laboratorie arbejdende som 2 selvstændige enheder under samme tag.

Bestil miljøscreening

marion
Marion Andersen
Rådgiver

Bliv ringet op



Bestil en miljøscreening i dag