Tid til at sætte fokus på farligt støv i byggeriet

Alt støv er farligt! Således oplyste Arbejdsmedicinsk klinik på et nyligt afholdt netværksmøde i Netværk om Nedrivning – og det er der sådan set ikke noget nyt i. Man vurderer eksempelvis, at cirka 15% af de 3600 tilfælde af KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), der registreres hvert år, stammer fra arbejdsrelateret udsættelse for støv. Vi skal yderligere passe på ikke at blive udsat for støv, da dette kan have indhold af mange forskellige sundhedsskadelige stoffer både mineralske (eks. kvarts og asbest), kemiske (eks. PCB og tungmetaller) og biologiske (eks. Skimmel og bakterier/vira). Dette fremgår også af den generelle arbejdsmiljølov, hvor man skal værne sig imod støj, støv og vibrationer eller om muligt, og mest optimalt, fjerne kilden til disse sundhedsskadelige påvirkninger.

Støv er særligt interessant, da det kan optræde i forskellige partikelstørrelser, med forskelligt indehold og kemisk sammensætning. I visse tilfælde kan støvforekomsten relateres til kendte processer i bygningen, men det hænder ofte, at vi i Dansk MiljøAnalyse, støder på såkaldt historisk støv.

Historisk støv er betegnelsen for henliggende støv, der ikke kan relateres til tidligere udførte arbejdsprocesser. 

Det historiske støv er særligt interessant, da indholdsstofferne oftest ikke kendes, i modsætning til produceret støv, hvor man kan forvente at det indeholder de miljø- og sundhedsfarlige stoffer, som findes i byggematerialer/overflader, der arbejdes med. At man ikke kender til indholdsstofferne, skaber det problem at man heller ikke ved hvorledes man evt. skal værne sig imod det. –. Både støv der bliver produceret ved processer her-og-nu, og ”gammelt” støv, der henligger, kan ved ophvirvling påvirke mennesker og det omkringliggende miljø.

Derfor er det vigtigt, at man medtager undersøgelser af historisk støv i bygninger forud for renovering, ombygning eller nedrivning, da vores erfaringer viser, at dette kan have store konsekvenser for udførelsen af de planlagte opgaver og dermed også for både økonomi og tid.

En yderligere udfordring med støv, og i særdeleshed historisk støv, er at der ikke findes grænseværdier for indhold af de forskellige miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Dermed bliver hver sag en konkret vurdering af koncentrationer, mængder og planlagte arbejder. Man kan altid hævde, at hvis der forefindes miljø- eller sundhedsskadelige stoffer i støvet, så skal dette håndteres iht. Bilag 1 arbejder iht. Bygherrebekendtgørelsen, der beskriver at bygherre skal udarbejde særlige arbejdsbeskrivelser for arbejder med farlige og sundhedsskadelige stoffer. Når man samtidig sammenholder dette med udtalelsen fra Arbejdsmedicinsk klinik, er der ikke tvivl om vigtigheden og konsekvensen af fund af støv efter opstart på et projekt.

Dansk MiljøAnalyse mener derfor, at der er behov for følgende tiltag:

  • Der skal altid udføres en vurdering og evt. prøvetagning og analyse af det støv, der måtte forekomme i bygninger, hvor der skal foregå bygningsmæssige arbejder. Således at dette medtages i projekteringen
  • Der er behov for, at de forskellige brancher tager det historiske støv alvorligt og ikke bare tænker ”at det går nok” eller der opstår en Tarzan-kultur omkring problemet, som derfor bliver negligeret
  • Støvproblematikken skal altid medtages i risikovurderinger, arbejdsbeskrivelser og rengøringsstand på byggeprojekter; også hvis der er tale om produceret støv
  • Der er behov for konkrete, simple vejledninger på området, hvilket der heldigvis arbejdes på fra flere sider
  • Der er behov for grænseværdier ift. koncentrationer og indholdsstoffer i støv samt mere klare regler/retningslinjer for, hvornår der skal værnes imod støvpåvirkningen og dettes indholdsstoffer – især ved historisk støv